Fællesarbejde 2011

Fællesarbejde i KHF Sundsmark lørdag den 18. juni.

33 seje kolonister/ haver trodsede regnen og mødte op, for at deltage i dagens projekter, der bestemt ikke var for tøsedrenge … det var ikke "små" projekter bestyrelsen havde i støbeskeen – Hård fysisk rydning af 2 haver med meterhøjt ukrudt og gammelt skrald, lugning, hækklipning og udsmidning af grus og sten på pladsen foran Fælleshuset samt haveveje. Men ”lidt” småregn og hårdt arbejde kan ikke skræmme hærdede kolonister uanset alder.
TIL SAMTLIGE 33 HAVER/ KOLONISTER - I SKAL HAVE ET KÆMPE SKULDERKLAP FOR JERES STORE INDSATS I DAG – I har alle knoklet og slidt langt ud over det forventede, mens regnen silede ned.

KHF Sundsmark har nu 2 haver der vil være meget lettere at leje ud, da de er blevet rengjort – Den øvre del af Fasanvej, Mønstervej, ”tværvejen” og den nedre del af Glentevej er forandret fra at være mudderpøle og bumpler til flotte havestier og pladsen foran Fælleshuset er i tip top stand igen.  Uden vand og brød er det svært at holde dampen oppe … så en stor tak til køkkenholdet og cykelbuddet, der hjalp med at fylde depoterne, sørgede for varm kaffe og læ i de værste byger.

Fællesarbejde i KHF Sundsmark lørdag den 24. september.

46 haver mødte op til årets sidste fælles arbejdsdag – Måske var det udsigten til hårdt fysisk havearbejde, chancen for en tur i gummigeden, at solen for første gang i meget lang tid skinnede fra en næste skyfri himmel eller måske udsigten til godt selskab mens der skulle arbejdes for vores dejlige haveforening. Faktum var at stemningen var i topform og alle de fremmødte kolonister var toptunede til dagens projekter.

KHF Sundsmarks 6 ledige haver blev rengjort, der blev klippet metervis af hæk, luget ukrudt i lange baner og lagt småsten på Havdalsvej, Glentevej og tværvejen – Sikke flot det blev da dagen var omme.

Bestyrelsen er begejstret over at rekordmange haver havde valgt at deltage i årets fællesarbejde – også selv om Lilian fik sved på panden og Formanden fik temmelig travlt med at hente flere pølser og brød til de ristede hotdogs i lørdags - Vi var 24 haver i september sidste år. Faktisk var 12 haver mødt op for anden gang i år (heraf 6 fra bestyrelsen) ... Så ja, arbejdsdagene er blevet til nogle dage hvor vi også har det sjovt, pjatter og hygger os sammen på tværs af generationerne.

TIL ALLE 67 HAVER DER VAR REPRÆSENTERET I LØBET AF ARBEJDSDAGENE, SKAL DER LYDE EN STOR TAK - I HAR ALLE VÆRET MED TIL AT GØRE EN STOR FORSKEL FOR HELHEDSINDTRYKKET AF VORES DEJLIGE HAVEFORENING OG BIDRAGET TIL FÆLLESSKABET.

TAK FOR 2 SUPER GODE DAGE I GODT SELSKAB MED HØJT HUMØR
- SES TIL NÆSTE ÅR

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.10 | 18:13

Flot hjemmeside, ville ønske andre haveforeninger havde en tilsvarende

...
15.10 | 17:25

Der står i lokal plamen §3 stk 2 at kolonihavebebyggelsen kun må benyttestil overnatning fra1 April til 31 Oktober. Birte

...
13.10 | 19:18

Kan ikke finde noget om overnatning i vinterhalvåret siden marts måned. Har man fundet ud af noget??

...
05.10 | 20:55

Kolonihaven lå på den modsatte side af Mommarkbanen i forhold til Lavbrinkevej Ryttertoften kunne han ikke rigtig huske, men hans bror havde en have ved Lavbrin

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE