KOLONIHAVEFORENINGEN SUNDSMARKS HISTORIE

Initiativet til HF Sundsmark blev taget i 1957, da Sønderborg kommune i forbind-else med en ny byplan, ønskede at flytte kolonihaverne udenfor bygrænsen. 

Det blev anbefalet at placere en ny koloni i forlængelse af MØNSTERKOLONIEN og NYLAND ved Sundsmarkgården med adgang fra Stationsvej, som erstatning for de haver der skulle nedlægges.  Ulkebøl Havebrugsforenings kolonier LAVBRINKVEJ samt RYTTERTOFTEN blev nedlagt i henholdsvis 1957 og i 1958. 

Da arealet ved Sundsmarkgården i 1957 var udlagt med græs, mente man at jorden kunne frigøres, og man tog højde for at buske og lignende bedst kunne flyttes i efteråret. Sønderborg kommune købte jorden og i et brev fra byrådet den 24.9.1957, fik forpagter Jes Petersen følgende opsigelse:

Man skal under henvisning til stedfunden forhandling, herved opsige et areal på ca. 7000 m2 ved Sundsmarkvej nærmest indkørslen til gården, således at dette areal der udlægges til kolonihaver udgår af forpagtningen pr. 1.3.1958. Man vil sætte pris på om arealet kan være til rådighed for Ulkebøl Haveforening så snart roehøsten er overstået.

Den 1. november 1957 fik SUNDSMARK de første 21 haver.
Haverne måtte ikke være mere end 325-400 m2, for at få plads til så mange som muligt. Lejekontrakten blev skrevet mellem Sønderborg kommune og Ulkebøl Havebrugsforening. Efterspørgslen på haver var stor.

Den første haveformand i SUNDSMARK i 1957 hed H. C. Andersen.

I december 1958 fik SUNDSMARK yderligere 25 haver. Haverne var hurtigt udlejet og i marts 1959 blev der udlagt yderligere 117 haver. Ulkebøl Havebrugsforening havde nu 163 haver i området.

På grund af en vejudbygning måtte Mønsterkolonien fjerne nogle havehuse – nogle af disse huse findes stadig i HF Sundsmark i dag. Sundsmarkområdet bestod nu af følgende 3 kolonier, der alle havde deres egen lejekontrakt samt bestyrelse:

-           MØNSTERKOLONIEN (Udlagt 20.4.1935) med 57 haver

-           NYLAND (Udlagt 1.11.1943) med 44 haver

-           SUNDSMARK (Udlagt 18.11.1957) med 58 haver

I 1962 drøftede Sønderborg Kommune kontraktforholdene vedrørende haverne ved Sundsmarkvej. De mente at det var mest hensigtsmæssigt om der kunne oprettes en fælles kontrakt af hensyn til afregning af jordlejen, vand og etc. Ulkebøl Havebrugsforening var indforstået med dette og 14 år senere blev kommune ansøgt om en sammenlægning af de 3 havekolonier.

På den stiftende generalforsamling den 23.10.1976 blev det vedtaget at sammenlægge de 3 havekolonier.
Der var 3 navneforslag:
Frydenlund – Sundsmark - Borrevejs koloni.

-
SUNDSMARK blev vedtaget med 49 stemmer for / 2 stemmer imod.
-
Kolonien kom til at hedde KOLONIHAVEFORENINGEN SUNDSMARK.

Kolonien ønskede en omlægning af havenumre samt at navngive havestierne. De indsendte et forslag til kommunen med følgende navne. Glintevej – Havdalsvej – Energivej – Fasanvej – Årupvej – Solvangsvej. Kommunen godkendte navnene, med undtagelse af Solvangsvej, da dette kunne forveksles med kommunevejen ”Solvang”. Man blev enige om at kalde havestien Mønstervej.

Siden sammenlægningen i 1976 har HF Sundsmark fået tilført yderligere 50 haver, og er idag den største koloni i Sønderborg Kredsen med 194 haver.

| Svar

Nyeste kommentarer

30.11 | 13:00

Vedkomne har fundet en anden køber der er i familie med dem,

undskyld ulejligheden

12.11 | 08:23

ok så får du besked når den er vurderet da den ikke må sælges før, da den gamle vurdering er udløbet.

11.11 | 18:11

Jeg vil gerne købe kolonihave
Kan du ringe mig 71 58 80 01

11.11 | 18:07

Jag vil købe kolonihave
Kan du ringe 71 58 80 01 Aref