REFERATER 2017

Bestyrlsesmøde d. 8-11-2017
 
Til stede var: Bjarne, John, Birte, Elsebeth, og Rikke
 
Referatet fra sidst blev godkendt.
 
Vi har snakket retningslinjer for vudering ang. sublanter.
 
Vi har dryftet hvor stor en kind vil skal ligge til,over for opførslen, adfæren og verbale ydringer
over for andre kolonister, bestyrlsenog andre frivillige i kolonihaven.
 
Tegningerne til alm. og handicap toiletter er færdige.
 
54 pers. er tilmeldt lige nu til jubælumet. Der vil være en masse små retter at tage af.
Små kager og frugt til dessert, samt te og kaffe.
 
Drøftelse om indkøb af opvaskemaskine, den gammle er gået i stykker og reperation vil være for dyrt, i forhold til indkøb af ny.
 
Kontigenterne kommer ind i en jævn strøm.
 
Næste bestyrlsesmøde er d. 5/12 kl. 18:00
 
Tak for ro og orden.
 
Sekreteren.
Extra bestyrlsesmøde d. 18-10-17
 
 
Til stede var: Bjarne, John, Birte, Elsebeth, Viola og Rikke
Referatet fra sidst blev godkendt.
 

Næste cafe dag er d.4/11 fra kl. 10:00 til 13:00. Der vil være sang til dem der har lyst til at synge fra kl. 10:00.

 
 
Vi har fået besked fra Kommunen, om at vi skal have en fedtudskilder sat på i vores system.
 
Det er kommet bestyrlsen for øret at der er nogle der har træk og slip wc'er. Det må man ikke have, og det oplyses ved køb af have. 
Vi må bede jer om at få dem fjernet, ellers må bestyrlsen overveje at gå en runde, som vil blive varslet 3 dag inden.
 
Husk der er Jubilæum d. 18/11.
 
Næste møde er d. 7/11 kl 19:00.
 
    
Tak for ro og orden.
Sekreteren.
          Ekstra bestyrelsesmøde                          Søndag d. 1 Oktober  kl 13.30.
 
          Til mødet var Elsebeth, John, Viola, Birte og Michael.
 
 
 
Der var kun et punkt på dagsordnen, det var de rør som vi skulle have sat op ved ringriderpladsen.
 
Birte havde fået op lyst at hvis vi skulle have de 40 rør, som der skulle til hvis der skulle stå rør langs pladsen ved Nylandsvej og ved fælleshuset, vile komme til at koste ca 8000 kr.
Så det synes vi var for dyrt, og så blev vi enige om at bruge 10 rør og tage 4 meter mellem dem, og så blev der udsent et brev hvor der står hvad konserkvensen er hvis man holder på stierne og på de grøne rabatter langs Nylandsvej.
Det vil være en bod på 500kr og den bod skal betales 14 dage efter man har modtaget den.
Og de samme regler gælder som hvis man skyller have leje. Man får opsagt sin lejekontrakt.
 
 
 
 
Tak for god rå og orden
 
 
 
Sekreteren.
 
 
Bestyrlsesmøde d. 26-9-2017
 
Til stede var: Bjarne, John, Michael, Birte, Elsebeth, Viola og Rikke
 
Referatet fra sidst blev godkendt.
 
Tv syd er begyndt at optag "før" optagelserne til det nye program, hvor en af haverne fra vores kolinihaver vil være med. Det hele vil blive sendt i tv d. 6 Januar 2018.  
 
Siden sidste møde har vi fået slogt 2 huse.
 
Vi har 24 haver der har tilmeldet sig til fælles forsinkring, Den første opkrævning bliver på 7 mdr. 
 
Vi vil ved Tryg fonden søgt om en hjerte starter, hvis vi for en vil den komme til at blive sat op, oppe ved Fælleshuset, udenfor så den altid kan være tilgængelig for alle. Der kommer mere besked sener.    
 
Vi har fælles arbejdsdag Søndag d. 7/10 kl. 10:00.
 
D. 1/10 er der Cafe igen fra kl 10:00. John Hynding fortæller og demonstrerer om solsellepanel til affugtning i kolonihaveehuse, og der kommer en fra et firma og fortæller om muldtoiletter. 
 
Næste bestyrlsesmøde er d. 7/11 kl. 19:00
 
Tak for ro og orden.
 
Sekreteren.

                                     Bestyrelsesmøde den 28-08-2017
 
 
Fremmødte Bjarne, John, Elsebeth, Birte og  Michael.
 
Referat fra sidste gang godkendt.
 
Grunden Mønstervej er sat til salg til 1700,00 kr det plejer vi at få for en tom grund.
 
Vi har fået en skriftlig henvendel angående en som ikke vedligeholder hækken over til naboen så det tar bestyrelsen ud og kikker på.
Michael har fået til opgave at finde ud af hvad det koster med en hjertestarter.
 
Vi har solgt tre haver siden sidste møde.
 
Vi er også begyndt at finde ud af hvem der skal inviteres til vores jubilæum, hvad vi skal have.
 
Kassereren gennem gik regnskabet og det meget pænt ud, der er stadig et overskud.
 
Vi har fået vores police fra forsikringen der er 27 der har meldt sig til ordningen
 
Vi tar en havevanddring søndag den 3 september, det er sidste gang dette år.
nu er vi næsten færdige med det hjørne bag ved containeren så bliver der mere parkeringsplads.
 

 Vi talte også om at der var mangeder havde alt for høje hække, og det kan da ikke være så svært når der står i lokalplanen at de alle steder kun må være 1.60 m. undtagen Nylandsvej, fra fælleshuset og op til Statiunsvej må de være 1.80 m.
 
Næste bestyrelsesmøde er den 26-09 kl. 19.00.
 
 
Tak for god ro orden

                                                       Bestyrlsesmøde d. 1-8-2017
 
 
Til stede var: Bjarne, John, Michael, Birte, Elsebeth, Viola og Rikke
 
Referatet fra sidst blev godkendt.
 
Vi har fået posetiv tilbage melding ang. bommene vi har fået sat op. Vejen er fine og ikke så opkørte mere.
 
Vi har fået vores Cvr.nr. Det har været ok med kolektiv forsikring siden d. 1/7. 
Der kan få's en kopi af hvad de dækker, hvis man gerne vil have en oversigt.
Vi har fælles arbejdsdag Søndag d. 6/8.
 
D. 26/8 er det Cafe fra kl. 10:00.
 
D. 1/10 er der Cafe igen hvor John vil fortælle lidt om Muld toilet og vise/lave en demo på Solceller.
 
Vi prøver på at lave en udflugt ca. sidste uge i August/første uge i September hvor vil vil tage ud og se sort sol, hvis der skulle være interesse for det. Det vil være sådan at vi selv skal køre, og gerne samle folk til 4 pers. pr. bil. Det vil være en ca pris på 250kr. for rundvisning og spisen. Det kommer mere info.
 
D. 18/11 har Kolonihaven 60 års Jubilæum. Der vil d. 18/11 blive holdt reception kl. 12:00.
Der kommer mere info.
 
Næste bestyrlsesmøde er Mandag d. 28 August kl. 19:00
 
Tak for ro og orden.
 
Sekreteren.

 

Bestyrlsesmøde d. 20-6-2017

 

Til stede var: Bjarne, John, Viola, Birte, Michael, Elsebeth og Rikke.

Referatet fra sidst blev godkendt.

 

Ang. bur tur d.1 Juli er der kommet den ændring, at vi skal til Århus istedet for Fyn.      

Men ellers er det samme program, og vi mødes ved fælleshuset kl 8:00 Lørdag d. 1/7.

 

En lille opfordring til alle, når det er så tørt er at tjekke en extra gang om man har fået      

slukket for grillen, eller andet ild man evt. har haft gang i så der ikke sker uheld.

 

Bestyrelsen vil arbejde på at ved næste general forsamling, kan få rettet ordens reglerne til så de tids svarende.

 

Vi arbejder på at få et CVR.nr. i  forbindelse med en omlægning af foreningens forsikringer. Alle der gerne vil have en god og billig forsikring, gennem kolonihaven har mulighed for det. Forsikringen træder i kraft fra d. 1-7-2017 men man kan altid melde sig til.

 

Vi har stadig problemer med postvæsnet, men det kun nogle få stykker der mangler at betale deres betaling, så vi opfordre igen at man melder sig til PBS.

Næste Bestyrlsesmøde er Tirsdag d. 1 August kl. 18.30

Tak for ro og orden.

Sekreteren

Referat, ordinær generalforsamling i Sundsmark Kolonihaveforening, lørdag d. 18. marts 2017.

Deltagende fra bestyrelsen:                                          Afbud fra: Stefan Larsen og Rikke Hinrichsen.

Birte Sveen, Elsebeth Poulsen,

Bjarne Viese, Dennis Stork-Jørgensen.

Desuden deltagende: Formand for Kreds Sønderjylland, Preben Sørensen.

 

Velkomst ved formand Birte Sveen.

 

1.: Dirigent enstemmigt valgt, kredsformand Preben Sørensen.

      Referent valgt, Dennis Stork-Jørgensen.

3.: Formandens beretning v/ Birte Sveen.

- Første etape af udskiftning af vandrør er foretaget. Det er konstateret at rørene er i bedre stand end ventet. De største udfordringer forefindes i jernrørene fra vejen og ind til hver enkelt have. Derfor skiftes kun disse fremadrettet.

- Repræsentanter fra Sønderborg Kommune har været med på rundtur i vores haveforening. Indtrykket er generelt fint, dog ønskes bedre oprydning på de enkelte havelod. Fx er paller der ligger smidt her og der ikke at regne for byggemateriale. Huse ønskes vedligeholdt så de fremstår ”sunde”.

- Der mindes om, at der kan gives bøde på 500kr for manglende fjernelse af ukrudt til midten af vejen.

- Tilmelding til havekurser skal ske til bestyrelsesformanden, det er frit hvor mange kurser man ønsker at deltage i. Der er 4 i alt. Beretning enstemmigt godkendt.

4.: Regnskab for 2016 gennemgået v/ kasserer Elsebeth Poulsen.                  

 Enstemmigt godkendt.

5.: Behandling af indkomne forslag.

5a.: Forslag ved Preben Kjærgaard, om at afkorte eller afskaffe ”morfartid”. Begge forslag afvist.

5b.: Info til kolonister om, at vedtægterne følges i forbindelse med en haveejere der ikke betaler kontingent, og ikke reagerer på henvendelser. Dvs. fogedretten tages i brug. (Der spørges om vedkommende evt. er syg, dette afvises)

5c.: Forespørgsel om hvorvidt der er interesse for at tage på udflugter til andre haveforeninger. Forslaget modtages med applaus. Der arbejdes videre hermed.

6.: Godkendelse af vedtægter for kolonihaver på lejet jord.  Vedtægter enstemmigt godkendt.

7.: Godkendelse af budget for 2017. Budget enstemmigt godkendt.

8.: Valg af kasserer for 2 år. Elsebeth Poulsen er på valg. Elsebeth valgt        enstemmigt.

9.: Valg af bestyrelsesmedlem.

9a.: 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. Stefan Larsen ønsker ej genvalg. Dennis Stork-Jørgensen modtager genvalg. Dennis Stork-Jørgensen, John Hynding og Lise Jornil valgt.

9b.: 3 suppleanter for 1 år. Michael Falkenhagen og Viola Nissen valgt. Vi nøjes med to. Suppleanter deltager så vidt muligt i alle møder. Har dog ikke stemmeret, hvis man deltager som suppleant.

10.: Valg af interne revisorer.

10a.: 2 interne revisorer for 1 år. Ingelise Kilbom og Lis Kock valgt.

10b.: 2 suppleanter for 1 år. Kun én valgt, nemlig Bodil Høy.

 

11.: Valg af vurderingsmand.

11a.: 1 vurderingsmand for 2 år. Stefan Larsen genvalgt.

11b.: suppleanter for 1 år. Finn Hansen og Bodil Høy valgt.

12.: Valg til repræsentantskab, kreds.

12a.: Valg af 7 repræsentanter for 1 år. Ingelise Kilbom, Rikke Hinrichsen, Linda, Birte Sveen, Bjarne Viese og Mads Johansen alle genvalgt. Elsebeth Poulsen nyvalgt.

12b.: Valg af 2 suppleanter for 1 år. Lise Jornil nyvalgt. Kun en valgt.

13.: Eventuelt.

13a.: Forespørgsel om hvorvidt det er eller skal tillades at overnatte i kolonihaven udenfor sæson. Det er for nuværende ikke tilladt, jf. haveforeningens ordensregler, §2, stk. 2. ”Kolonihavebebyggelsen må benyttes til natophold fra 1. april til 31. oktober.”  Ønskes en ændring, kræves dette vedtaget ved næste generalforsamling, og kan kun besluttes, hvis en sådan ændring er tilladt af Sønderborg Kommune. Dette undersøges nærmere af bestyrelsen.

13b.: Forslag til mål for udflugter (5c) Sjælland, Fyn, Bornholm Ha ha Andre haveforeninger tilbydes evt. deltagelse, hvis der er ledige pladser.

13c.: Info vedrørende café en gang i måneden ved fælleshus. Foreningen giver kaffe/the. Køb/salg/bytte af planter, haveredskaber osv. Kun for foreningens medlemmer. Som udgangspunkt første lørdag i måneden, evt. søndage engang imellem. Første gang lørdag d. 6. maj.

13d.: Bestyrelsen informerer om at haveejere der ikke taler/forstår dansk, efter fælles ønske, inviteres til møde, hvor der tilbydes gennemgang af vedtægter og regler, inkl. mundtlig oversættelse heraf. Alle er velkomne til at deltage.

13e.: Der drøftes vigtigheden af, at alle overholder gældende vedtægter/regler, og at der føres kontrol hermed.

13f.: Det aftales, efter ønske, at bestyrelsen undersøger hvorvidt det er tilladt at pålime ”sten” på huse, ”look-a-likes”.

13g.: Beretning om kredsfest v/ kredsformand Preben Sørensen. Information om at der afholdes kredsfest i vores fælleshus d. 30. september 2017. Nærmere info tilgår fra kredsformanden.

13h.: Forespørgsel om det skal markeres at HF Sundsmark har 60 års jubilæum. Dette gøres ved at arrangere udflugter (5c & 13b) 

 

Tak for fremmødet allesammen, og særligt tak til kredsformand Preben Sørensen for deltagelse. Rigtig god havesæson 2017.

På bestyrelsens vegne,

 

Dirigent, Preben Sørensen                         Referent, Dennis Stork-Jørgensen

Formand, Birte Sveen

 

 

 

 

 

Bestyrelsesmøde den 07-03-2017.

Fremte var Birte,Elsebeth, Rikke, Bjarne og stefan.

Beretning fra formanden:

Jeg har haft en snak med nydanskerne, om et eventuelt  møde hvor vi kan gennem gå regler,

Vedtægter og andet ved at have en kolonihave, det blev positivt modtaget, da man håber at 

man kan ungå nogle af de konfligter der kan opstå, for vi var enige om at der skal være 

plads til alle.

Der alerede godt gang i salg af haver, så det tegner godt.

Beretning fra kasseren:

Elsebedt gennengik regnskabet og budgetet for 2017, og alt er klar til generalforsamlingen,

regnskabet ser meget pænt ud.

Vi blev enige om at vi fik lavet nogle kopier af vedtægterne og regnskabet, og de kunne 

hentes oppe i fælleshuset 2 timer før generalforsamlingen.

Det næste Bestyrelsesmøde afholdes  torsdag den 20 April kl. 18.30.

 

Mødet blev afholdt i god ro og orden.

Sekreteren.

 

 

Referat fra bestyrelsesmødet den 06-12-2016

Frem nøde Bjane, Elsebedt og Birte.  resten var syge.

referat fra sidst godkent :

Beretning fra formand:

Vi har nogle kolonister der har svært ved at indse at der skal betales haveleje, men det drejer sig kun om fire styker, så der er sket en stor forbedring, tak for det.

Der er blevet opdaget at der er nogen der tror at en kolonihave er oplagrings plads for både at andre efekter, men der skal inu engang gøres klart for alle, at det er den ikke, og ved kommede  var jo i tvil om det havde sin rigtighed da vi bad ham fjerne de ting der ikke måtte være der, og så gik han til kommnen men der fik han det samme svar.

Den nye leje aftale ligger klar til underskrift på kommunen, så vi venter bare på at få den tilsent.

Vi er også ved at sætte afspæring op, de første to skal stå oppe ved fælleshusel på Nylandsvej , en ned mod Borrevej, Og den anden ned mod Mønstervej, nr. tre skal stå Nylandsvej nede ved Borrevej, så går vi videre der fra.

Der bliver sat en lås på alle steder, men man kan komme igennem ved at bruge toilet nøglen , og så vil bestyrelsen bede  jer om at låse efter jer ellers har det jo ingen formål.

Oppe ved stationsvej bliver der sat et skilt op, der viser blind vej men med en overgang til sti system. Men bliver der kørt ræs på pladsen foran fælleshuset kommer der også en afspæring op ved parkerings pladsen på ved stationsvej.

Beretning ved kasserer:

Nu havde hun været nede og se hvordan de har lavet vores regnskab, og hun synes det er meget overskueligt sat op, så nu gør  de klar til vi kan få  det med til næste bestyrelsesmøde som vi aftaler når det er klar, og så kommer det et op i tavlen.

Tiden for ind levering af fåreslag til generalforsamligen er ændret så de skal være bestyrelsen i hende 01-02-2017, det er noget nyt som er ændret fra forbundet ellers kan alle foreninger ikke nå at få alt klar til representantskabmødet.Til næste generalforsamling skal de nye vedtægter  også godkendes.

Tak for god ro og orden.

Sekreteren:

 

29

Bestyrelsesmøde den 05-10 2016

Mødte var Stefan, Rikke, Bjarne, Birte og den nye kasserer Elsebeth. Afbud fra Erik

 

Formanden bøde Elsebeth velkommen i bestyrelsen, og orienterede om at der blev påbegyndt arbejdet med at lægge nye vandrør ned på lørdag den 8.10

 

Orientering fra kasseren om den nye ordning med at det var Als Bogføring der overtog al regnskab, og at vi havde et møde med dem de 3.10 og det lød til at det nok skulle blive godt, og så er det kun det praktiske indenfor foreningen som Elsebeth skal varetage.

 

Så var der kolonist tilstede som vi havde budt ind så vi kunne blive enig om hvad reglerne er indenfor foreningen og lokalplanen, fremover håber vi så det vil forbedre sig.

 

Referat fra den ekstraordinære generalforsamling den 24. september 2016.

 

Den ekstraordinære generalforsamling var indkaldt med det formål at vælge en ny kasserer efter Knud Mamsen´s død.

 

Der var mødt 32 medlemmer op inklusive den samlede bestyrelse.

 

Formanden, Birte Sveen, bød velkommen, og Knud Mamsen blev mindet med et minuts stilhed.

 

Efter bestyrelsens forslag blev Jan Uffe Schütt valgt til dirigent ved akklamation.

 

Formanden fortalte om vanskelighederne ved at finde en person der vil påtage sig det store administrative arbejde der er forbundet med kassererjobbet. Bestyrelsen havde derfor undersøgt mulighederne for at lade et eksternt firma foretage bogføringen mv. Als Bogføring skal have 385kr/t for dette arbejde, og regner med cirka 1 ugentlig time. Generalforsamlingen tilsluttede sig en sådan løsning. Herefter foreslog bestyrelsen:

 

                      Elsebeth Poulsen, Energivej 26

 

til kassererposten.

 

Elsebeth var villig til at modtage valg under ovennævnte betingelser, og blev herefter valgt med 32 stemmer for og ingen imod.

 

Dirigenten takkede for god ro og orden.

 

 

 

Referent

Erik Dreyer

 

 

 

 

Dirigent                                                                                               Formand

Jan Uffe Schütt                                                                                 Birte Sveen

 

Sønderborg, den 24.09.2016

28. Bestyrelsesmøde den 19. 09.2016

 

Til stede var Birte, Rikke Thomas, Bjarne og Erik. Afbud fra Stefan.

 

Mødet var indkaldt for at forberede den ekstraordinære generalforsamling.

Der var ikke indkommet forslag til ny kasserer fra medlemskredsen.

Foreningen skal selvfølgelig have en ny kasserer, men arbejdet med bogføring afskrækker mange mulige kandidater. Birte havde derfor undersøgt muligheden for at lade bogføring mv foretage af eksterne kræfter. Forbundet skulle have omkring 60.000 kr for dette arbejde, hvilket er uacceptabelt. Als Bogføring kan udføre arbejdet for 385 kr. pr time, og regner med at skulle bruge i størrelsesordenen 1 time ugentligt. Sidstnævnte anser bestyrelsen for at være en interesssant mulighed.

 

Birte pegede på Jan Uffe Schütt som dirigent på generalforsamlingen, og han var villig til valg.

 

For eftertiden skal den samlede bestyrelse gennemgå misvedligeholdte haver inden der udsendes påmindelser.

 

Ved pennen

Erik

27. Bestyrelsesmøde i KHF Sundsmark den 07.09.2116

 

Tilstede var Birte, Bjarne, Stefan, Rikke, Thomas og Erik

 

Dette ekstraordinære bestyrelsesmøde var indkaldt pga af kassereren Knud Mamsen´s død

 

Eneste punkt på dagsordenen var fastlæggelse af datoen for den i forbindelse med dødsfaldet nødvendige ekstraordinære generalforsamling i foreningen.

Det blev vedtaget at den ekstraordinære generalforsamling afholdes i Fælleshuset den 24.09.2016 kl. 12. Der udsendes brev herom til medlemmerne med angivelse af de nødvendige frister etc. Indkomne forslag til ny kasserer skal være formanden i hænde senest den 18.09.2016.

Næste bestyrelsesmøde afholdes mandag den 19.09.2016 kl. 1830 i fælleshuset.

Ved pennen

Erik Dreyer

26. Bestyrelsesmøde i KHF Sundsmark den 09.08.2016

26. Bestyrelsesmøde i KHF Sundsmark den 09. 08. 2016

 

Tilstede: Birthe, Knud, Bjarne, Stefan, Rikke, Thomas, Linda samt Erik

Birthe bød velkommen og gav ordet til Linda, der meddelte at hun af arbejdsmæssige årsager var nødsaget til at trække sig fra bestyrelsesarbejdet i KHF Sundsmark. Birthe takkede hende for hendes indsats i foreningsarbejdet, hvorefter hun forlod mødet. Som suppleant var Erik Dreyer indkaldt til bestyrelsesmødet, og han accepterede at overtage Linda´s hverv som sekretær.

 

  1. 1.   Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde

Referatet godkendt uden bemærkninger til dette. Det blev dog påpeget, at bestyrelsesmedlemmerne skal huske at godkende referatet inden det lægges på hjemmesiden.

 

  1. 2.   Siden sidst

Der var ingen væsentlige bemærkninger til dette punkt.

 

  1. 3.   Økonomi

Det akkumulerede regnskab for perioden 01-01-2016 til 31-07-2016 blev gennemgået og kommenteret af Knud, hvorefter det godkendtes uden kommentarer.

 

  1. 4.   Aktiviteter

Aktiviteterne til den kommende fælles arbejdsdag søndag den 14.08.2016 blev drøftet, og mulige arbejdsopgaver kunne være istandsættelse af bænke foran fælleshuset og rengøring omring flagstang samt maling af ”tønder” ved denne.

 

Næste bestyrelsesmøde den 5. oktober 2016 kl. 1830 i Fælleshuset.

 

Fælles arbejdsdag den 8. oktober

 

Affaldscontainere opsættes den 14-16 oktober.

 

Repræsentantskabsmøde i Sundeved den 18. oktober.

  1. 5.   Eventuelt

Ingen principielle bemærkninger

 

Ved pennen

Erik

25. Bestyrelsemøde i KHF Sundsmark den 27-06-2016

Bestyrelsesmøde i KHF Sundsmark den 27-06-2016

Tilstede: Birte, Knud, Bjarne, Stefan, Thomas, Rikke og Linda  Ikke tilstede:

 

1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
Referat godkendt.

2. Siden sidst.
Der er bleven solgt 9 haver siden sidste bestyrelsesmøde.

Vi er færdige med overfladevandet, der hvor vi var begyndt, og nu har vi også fået repeteret de haver som vi fik ødelagt.

Vi mangler kun lige Lisbets have på Nylandsvej.

Nu skal vi i gang med den næste store opgave, med at få udskiftet vandrør, vi håber at der er mange der gerne vil hjælpe med den opgave, når der skal graves vandrør ned.

Vi er blevet krediseret for at vi har kørt med rive på vejene fra enkelte personer, men vi er nød til at sige at der er mange der ikke holder deres vej ren og derfor bliver vi ved med at rive.

Vi ved godt at det blev afgjort på et bestyrelsesmøde i september 2011, at man ikke måtte rive vejene for så kunne folk ikke cykle på dem. Dem der er imod at vi river vejene kan jo hjælpe med at fortælle dem der ikke holde deres vej hvordan man gør det. Hvem ved, om vi så kan holder op med at rive vejene, hvis alle hjælper alle.

En beslutning tilbage i 2011, kan man jo lave om, hvis det er nødvendig ellers det ser sort ud.

Der kommer en ny flagstang ved Mønstervej/Havdalsvej.

De grønne får lavet vejskiltet ved Energivej/ Mønstervej.

Vi har fået skilt til Nylandsvej

 

3.  Økonomi.
Regnskab for maj 2016, godkendt.

Vi har et udstående kontingent på 5.344 kr. Bestyrelsen følger op på de skyldnere.

 

4.Aktiviteter
Vi havde åben kolonihave søndag den 26. juni, dette blev ikke til det store besøg tal, men vi vil meget gerne prøve igen næste år.

Vi fik denne dag så talt med mange af vores egne kolonister og det var en super positiv oplevelse, det skal I alle have mange tak for!

Der er fælles arbejdes dag søndag den 14/8 kl 10,00, vi mødes ved fælleshuset.

 

5.Evt.

Bestyrelsen vil lige bede alle om at overholder vores ”morfar tid” fra kl. 11,30 til 14,30 lørdag og søndag.

Dette står i vores ordensregler for KHF Sundsmark § 9.

Vi oplever at det ikke er alle der overholder dette!

 

Tak for god ro og orden J                                            

24. Bestyrelsemøde i KHF Sundsmark den 02-05-2016

Bestyrelsesmøde i KHF Sundsmark den 02-05-2016

Tilstede: Birte, Bjarne, Knud, Stefan, Thomas, Rikke og Linda

1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
Referat godkendt.

2. Siden sidst.
Vi har fået ny vandmand det er Ivan Jakobsen, Havdalsvej 18.

 

Vores nye grønne mænd er Bjarne Visse og Bent Bojtang.

 

Der er solgt 5 haver til dagens dato og to mere er på trapperne.

 

Vi har haft container her fra den 22. april til den 24. april til haveaffald, de kom allerede om onsdag den 20. april og torsdag den 21. april var der sorte sække med køkkenaffald i den ene container, og da folk heller ikke kan finde ud af at rydde op omkring containerne, synes bestyrelsen at det er spild af penge. Når vi efterfølgende skal ud og leje en trailer til at køre det væk, som man bare har smidt ved siden af…

Det er ikke små penge det koster at leje tre container, prisen er omkring 7.000 kr. Frem over må flok med trailer ikke køre det hen til containeren og læsse det op, det er kun beregnet til folk der ikke har mulighed til at komme af med haveaffaldet.

 

Vi har oplevet noget at et svineri på vores toiletter, til de folk der vil være dette bekendt; Det er noget af en frækhed uden side stykke, det er Birte der har gjort rent for det ville hun være bekendt at spørge vores rengøringsdame, for hun gør et stort stykke arbejde i forvejen, da det som regel altid ser forfærdelig ud på vores toiletter.

Hvis Birte er kommet til at træde nogle over tæerne og de vil hæve sig på denne måde, det da pinligt, hvis man ikke har nosser nok til at sige det til Birte selv, hvorfor lade det gå ude over alle andre der også benytter toiletterne.

 

Der er en person, som bor på Borrevej, der meget gerne vil leje vores ”hestehave”. Han vil betale, hvad det koster, samt slå græsset og klip hækken, den skal brugs til at hans børn kan lege der.

Han er indforstået med at når der er ringridning, kan han ikke bruge den.

Bestyrelsen synes at det er en god idé, så Birte vil tale med kommune og hvad det skal koste for at leje den.

 

3. Kreds

Det gik godt på repræsentantskab mødet den 22. marts, vi har fået ny formand han hedder

Preben Sørensen og han er fra Sundeved kolonihaveforeningen.

 

Birte, blev valgt ind i bestyrelsen, så vi kan holde os orienteret om hvad der sker.

 

4.  Økonomi.
Knud fremlagde rengskabet fra den 01.04.2016 til den 30.04.2016, Bestyrelsen godkendt det.

 

5. Aktiviteter

Lørdag den 21. maj kl. 10,00 er der fælles arbejdsdag, vi håber på godt frem møde, så vi kan få nogle hyggelige timer sammen.

 

Birte, fortalt også at der søndag den 26. juni fra kl 10,00 – kl 16,00 vil være åben kolonihave i alle kredsen 6 kolonihaveforeninger. De besøgene vil blive budt på en kop kaffe og et stykke kage, så hvis der er nogle der har lyst og tid til at bage en kage til dette, må I meget gerne kontante Birte.

 

Vores nye vurderingsudvalg Susan og Preben skal på kursus den 4. juni. Så de frem over kan vurder have.

 

Fælles arbejdsdagen søndag den 3/7 er flyttet til søndag den 14/8

 

Tak for god ro og orden J                                             / Næste Møde:

23. Bestyrelsemøde i KHF Sundsmark den 15-03-2016

Bestyrelsesmøde i KHF Sundsmark den 15.03.2016

Tilstede: Birte, Knud, Bjarne, Stefan, Rikke, Linda. Afbud fra Thomas

 

1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
Referat godkendt.

2. Siden sidst.
Vi havde en rigtigt god generalforsamling, der var en god snak om de forslag der nu var kommet ind.

Vi byder Bjarne velkommen i bestyrelsen, og han blev enstemmig valgt til næstformand.

Vejen hen til fælleshuset er bleven lavet, så nu kan man kører på den igen uden at kører runde om hullerne.

Et af de rør der før var på vejen, vil kommer til at være på græsplanen ved fælleshuset, så man heller ikke kører den vej (det er der nogle der gør).

Der vil komme kæde op ved Nylandsvej, så man ikke kan kører igennem, den vil komme op når vi har lavet vandrørene der.

Vi få lavet nye vejskilte med Nylandsvej.

 

3. Kreds

Vi skal til ordinært repræsentantskabsmøde den 22 marts. 2016

 

4. Økonomi.
Knud fremlage regnskabet for bestyrelsen, og det blev godkendt

 

5. Aktiviteter

Der blev laver aktivitetskalender for 2016, den kommer på hjemmesiden samt op i opslagstavlerne.

 

5.Evt.

Tak for god ro og orden J                                             / Næste Møde:

Referat fra den ordinære generalforsamling den 5. marts 2016
i kolonihaveforeningen Sundsmark.

 

  1. Valg af dirigent

    Valgt er Lis Kock.

     

  2. Valg af stemmeudvalg

    40 personer er mødt op.

    Ingerlise, Thinna, Lisbeth blev valgt til stemmeudvalget.

     

  3. Formandens beretning - v/Birte Sveen

    Der blev holdt 1 minuts stilhed for Jytte Hemnigsen, Mønstervej 18 og Thorkild Nissen, Energivej 12, som gik bort i 2015.

Der blev holdt 1 minuts stilhedfor Jytte Hemnigsen Mønstervej 18 og Thorkild Nissen, Energivej 12, som gik bort i 2015. Det har været et ret turbulent år, med to generalforsamlinger angående de penge som vi fik tilbage fra Kredsen.

Men til sidst blev vi enige om hvor pengene skulle placeres, de skulle på den spærrede konto og at vi skulle påbegynde arbejdet med at fjerne overfladevandet.

Vi ventede til der ingen var i haverne, for så generede vi mindst muligt, men det skulle vi da aldrig have gjort. Det gav kun problemer med det vand vi skulle fjerne. Vi havde forskellige løsninger, den ene var dyrere end den anden, men man bliver jo ikke dummere af at tale med så mange kloakmestre og dem fra forsyningen. Bestyrelsen fandt den løsning, som så ud til at afhjælpe problemet, men vandet bliver ved med at drille og da kun var et par stykker, der kom og hjalp, blev det droppet i den omgang, og vi forsætter i det nye år. Nu har vi fået løst, vandet kan nu komme væk.

Som nogle af jer har bemærket har Freddy ude fra Skovly, været på besøg, og på mødet blev der talt om de problemer, som de havde og løsningerne som de brugte. Det fremgik, at der er det samme galt andre steder, som der er i vores forening. Der er jo heller ikke noget forkert i at arbejde sammen foreningerne imellem, vi arbejder jo for den sammen sag.

Vi har solgt 30 haver og det fremgår også af regnskabet.

Der har desværre igen været indbrud og vores hækkeklipper, buskrydder og tredive liter benzin er blevet stjålet. Sagen er meldt til politiet og forsikringen. Vi har talt med en, der kommer og ser på om han kan svejse et beslag på der hvor låsen sidder, så kan de ikke komme til med en saks eller en vinkelsliber igen.

 

Det første vi går i gang med er overfladevandet og som I kan se er der et forslag inde om at få lov til også at skifte vandledningerne ud. Det første stykke bliver fra den brønd der ligger på Mønstervej. Vi begynder der, fordi vi - ifølge kloakmesteren - ikke kan få lavet drænet ude i denne vej uden at vi ødelægger rørene. De er for gamle så hvis man gravede ved siden af dem går de i stykker. Vi går ind i Thorbens have der ligger på Nylandsvej, og der skifter vi de rør der går ind i den brønd, for de er tilgroede med rødder fra det store piletræ, der står lige ved siden af.

Bestyrelsen vil bede jer om at hjælpe til med det arbejde. I kan ringe til mig eller Knud. Jeg giver frokost til dem, der hjælper - om jeg så selv skal lave og betale den!

Vi har fået nogle tilbud men det kommer Knud ind på senere, der eneste jeg vil sige er at bestyrelsen mener, vi skal tage det tilbud som er uden at en entreprenør kommer og graverfor så stiger prisen med 2/3 mere og kan man jo hurtig regne ud hvor længe det vil gå inden vi har fået skiftet alle rørene ud.

Vi har også bestilt en der skal komme og jævne vejen og vi har flyttet rørene, for det forhindrings kørsel hjalp ikke Tværtimod kom der hurtigt huller igen, så kan vi bruge de rør andre steder, hvor de kan gøre gavn.

Bestyrelsen vil endnu en gang gøre opmærksom på, at det ikke er tilladt at brænde affald af i haven. Jeg har selv sagt det til et par haver som åbenbart ikke har læst reglerne. Folk, der køber have her, skriver også under på at overholde de vedtægter og love der er i foreningen, og hvis de ikke kan det er de det forkerte sted.

Alle er velkomne til at komme med gode idéer til at forbedre vores forening, men man skal være opmærksom på at, de også selv skal være med til at realisere dem.

Og til sidst vil hele bestyrelsen ønske jer alle en rigtig god sommer i Kolonihaven.

Formandens beretning er godkendt.

 

4. Årsregnskab med revisionsberetning. v/Knud Mamsen

Regnskabet er godkendt.

5. Indkomne forslag

                     5.a Forslag fra Bernhard ang. at få vores haveveje spærret for gennemkørsel.

Dette blev talt igennem, og man evt. skulle lave nogle bump af telefonpæle. De rør der før var på vejen hen til fælleshuset kunne man jo også bruge, men så kan man ikke komme igennem med bil.

Man kom frem til at Bestyrelsen vil tage sig af det, for vi vil ikke have at der er nogle, der kører ræs på vores haveveje - det skal stoppes.

                     5.b Forslag fra Lisbeth om man kan lægge en af de fælles arbejdsdage på en søndag.

Birte fortalte at Bestyrelsen vil forslå 3 dage om året.

Forslag om der kunne være 2 lørdage og èn søndag som fælles arbejdsdage om året.

  • Der blev stemt om forslaget ved håndsoprækning.

  • Forslaget blev vedtaget.

Endvidere fortalte Bestyrelsen, at hvis man ikke kunne nogle af disse dage, kan man komme til dem og få anvist et stykke arbejde der skal gøres, og når man så har udført arbejdet vil man få de 200 kr.

Forslag om at ekstra bidrag til nye vandrør skal betales pr. medlem og ikke pr. havelod.
Der skal ikke betales ind til vandrør i 2016.

Det er pr. havelod, hvis der er dobbelt have og der er to vandhaner i haven skal der nye rør ind til begge haner.

Knud vil se om man evt. kan ændre dette, men kun der, hvor der er en vandhane.

5.c Forslag fra Bestyrelsen om 3 fælles arbejdsdage om året, blev vedtaget ved forslag 5b.
2 lørdage og 1 søndag om året.

Forslag om at man skal betale 500 kr. hvis man ikke holder sti og hæk ren.
Hvordan skal det se ud for at man ikke skal betale 500 kr., det stå der i vores vedtægter.
Vedtægterne har man modtaget, da man købte sig haven.
Hvad nu hvis man er på ferie i 3 uger og det så pænt ud inden man rejste ?
Der vil komme besked (på opslagstavlen) hvornår man går rundt og ser på haverne.
Indtil nu har det desværre været meget almindeligt, at når formand/næstformand siger til nogle, at de skal gøre noget ved deres sti, at der ikke er sket noget.
Derfor skal de nu betale.

- Der blev stemt om forslaget ved håndsoprækning.
- Forslaget blev vedtaget.

5.d Forslag fra Bestyrelsen om at få lov til at påbegynde arbejdet med at grave vandrør ned.
Man vil begynde på Nylandsvej og videre ad Mønstervej, Energivej, Havdalsvej, Glentevej.

Der blev vedtaget med håndsoprækning på generalforsamlingen, at der må hæves penge på den spærrede konto til at påbegynde og betale dette arbejde.

6. Godkendelse af Budget.

                     Budgettet er godkendt.

For at spare penge på porto, vil man frem over sende indkaldelser mm. ud på mail til dem, der har en mail.

Man kan sende en mail til j.mamsen@stofanet.dk med sit navn og hvilken have man har.

7. Valg af formand - 2 år
                    
Birthe Sveen er på valg
                     - er genvalgt.

 

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer

                     8.a Valg af bestyrelsesmedlemmer for 2 år - 2 pers.
                     Christian (ønsker ikke genvalg) og Linda
er på valg.
                    
Linda genvalgt.
                     Bjarne Viese, Nylandsvej 3, blev valgt

                     8.b Valg af Suppleanter for 1 år. - 3 pers.
                     Erik Stage, Mønstervej 18, Dennis, Mønstervej 3 og Mads, Havdalsvej 20 er valgt.

9. Valg af intern revisor og suppleanter

                     9.a Valg af revisorer for 1 år. - 2 pers.
                     Ingerlise Kilbom, Nylandsvej 3 og Elisebeth, Energivej 26

9.b Valg af revisorsuppleant – 1 pers
                     Lis Kock, Energivej 38 blev valgt

10. Valg af vurderingsudvalg for 2 år - 2 pers.

                     10.aSusan Stage, Mønstervej 18 og Preben Kjærgaard, Nylandsvej 20 blev valgt

                     10.b Valg af suppleanter for 1 år. - 1 pers.
                     Bjarne Viese, Nylandsvej 3 blev valgt.

11. Valg af repræsentantskab til Kredsen - 7 pers.
                    
Birte Sveen, Havdalsvej 6
                    
Mads Johansen, Havdalsvej 20
                    
Linda Dam, Glentevej 2
                    
Rikke H. Jensen, Glentevej 9
                    
Knud Mamsen, Energivej 41
                    
Ingerlise Kilbom, Nylandsvej 3
                     Bjarne Viese, Nylandsvej 3

Suppleanter: Thomas Jørgensen, Rundskærsvej 14 og Svend Poulsen, Havdalsvej 25

12. Valg af flagmand
                    
Bernhard Høhrmann, Nylandsvej 23 og Lisbeth Overgaard Nielsen, Energivej 27 blev valgt.

 

12. Evt.
                    
Hvorfor er der ikke lukket for vandet, 1. november?
                     Der vil fremover være lukket for vandet fra 1. november og frem til omkring påske.

Kan man blive fri taget for fælles arbejdsdage når man er blevet 80 år?
Nej, man skal møde op og lave lidt let arbejde for at få sine 200 kr. igen. Når man møder op deltager man jo også i fælleskabet.

Tak for god ro og orden.

 

Referent
Linda Dam

 

 

Dirigent

Formand

Kasserer

Lis Kock

Birte Sveen

Knud Mamsen

22. Bestyrelsemøde i KHF Sundsmark den 02-02-2016

Bestyrelsesmøde i KHF Sundsmark den 02.02.2016

Tilstede: Brite, Rikke, Thomas, Knud og Linda Ikke tilstede: Stefan

 

1. Godkendelse af referat fra sidste bestyrelsesmøde
Referat godkendt.

2. Siden sidst.
Vi er ikke kommet længer med overfladevand pga. det vejr vi har haft her omkring jul og nytår. 
Rørene der var på vejen fra Stationsvej til fælles huset er kommet væk fra vejen, da der kommer en og laver vej når vejret er til det så den bliver til at kører på igen.

Der er ikke fundet en ny plads til rørene endnu, de skal ikke stå der hvor de stå lige nu.

 

3.  Økonomi.
Bestyrelsen har godkendt regnskabet for januar 2016

 

4. Aktiviteter
Der er generalforsamling den 5. marts 2016 kl 12.00 i fælleshuset.

Der er kommet 4 indkommer forslag til vores generalforsamling den 5. marts 2016.

 

5. Evt.

Tak for god ro og orden J                                             / Næste Møde:

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.10 | 18:13

Flot hjemmeside, ville ønske andre haveforeninger havde en tilsvarende

...
15.10 | 17:25

Der står i lokal plamen §3 stk 2 at kolonihavebebyggelsen kun må benyttestil overnatning fra1 April til 31 Oktober. Birte

...
13.10 | 19:18

Kan ikke finde noget om overnatning i vinterhalvåret siden marts måned. Har man fundet ud af noget??

...
05.10 | 20:55

Kolonihaven lå på den modsatte side af Mommarkbanen i forhold til Lavbrinkevej Ryttertoften kunne han ikke rigtig huske, men hans bror havde en have ved Lavbrin

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE