KOLONIHAVE BEVÆGELSENS HISTORIE

Kolonihaverne bliver normalt betragtet som noget meget dansk, af både os selv, men også af udlændinge. Det er til dels rigtig, hvis vi betragter bevægelsens grundlæggelse og organisationens opbyggelse. Der har været kendt småhaver for arbejdere andre steder i Europa – specielt omkring de store fabriks byer, men ingen steder har Kolonihave-bevægelsen slået så dybe rødder som i Danmark. Kolonihavernes oprindelse er vanskelig at fastslå, men den kan sandsynligvis spores tilbage til oldtiden.


Så tidligt som i middelalderen, lå der haver på fæstningsværkerne udenfor byerne. Småhaver hvor byens borgere dyrkede grønsager og andre fornødenheder.


I 1800-tallet blev haver opfattet som en slags fattighjælp, der også skulle være med til at forebygge drikfældighed og mildne kårene for fattigfolk.

Fra 1821 til 1823 bliver der anlagt 19 områder af denne art, bl.a. i Haderslev, Tønder og Åbenrå. Danmarks ældste haveforening ligger i Åbenrå og er fra 1823. Foreningen hedder Hjelm og er fredet.

Jørgen Bertelsen (1851-1922): regnes for at være den danske kolonihavebevægelses grundlægger.

Men vi skal helt frem til 19. marts 1884, før der var en fremsynet mand ved navn Jørgen Berthelsen, der var den første, der organiserede og udlejede havelodder på selvstændige kontrakter med det enkelte medlem i en haveforening i Aalborg. 

Det var Jørgens Berthelsens ide, at udstykke kommunernes jord til småhaver for arbejderne. Denne ide mødte dog stor modstand i byrådet, men Jørgen Berthelsen tog sagen i egen hånd og lejede et jordstykke af kommunen, som han udstykkede til haver og udlejede dem til medlemmerne af "Arbejderforeningen af 1865". De 85 haver blev udlejet til den enkelte haveejer for 14 kr. om året, et beløb der svarede til en arbejders ugeløn.

Hele denne periode er kendetegnet ved store samfundsmæssige omvæltninger. Industrialismens gennembrud, vandringen fra land til by, de dårlige boligforhold og ikke mindst befolknings-væksten.Disse faktorer var medvirkende til, at en egentlig kolonihavebevægelse kunne opstå og få fodfæste. 

Efter 1900 tog mange arbejdere og funktionærer sagen i egen hånd, dannede foreninger, lejede jord og anlagde havekolonier, ofte på kommunens (eller statens) dårligste jord eller på tidligere lossepladser. De blev drevet efter demokratiske regler med bestyrelser og generalforsamlinger.

 

I 1907 tog haveforeningen ”Venneminde” i København initiativ til at lave en sammenslutning af de kolonihaver der allerede var etableret i København, for at kunne styre oprettelsen og ikke mindst udlejningen af haverne. Den 11. maj 1908 stiftede man Kolonihavelejerforeningens forbund. Efter nogle år blev Jørgen Berthelsen kontaktet og sat ind i planer om at udvide foreningen til hele landet. Han blev i 1916 præsident for det nystiftede landsdækkende ”Kolonihaveforbundet for Danmark”

 

I perioden 1914-1918 bliver der stillet jord gratis til rådighed i de fleste større byer. Kendt som kartoffelhaver. I mange tilfælde blev der også dyrket kål, gulerødder og rødbeder. Det bliver et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte indre bykvarterer. Man drager ud til kolonihaverne - som ligger i gå og cykelafstand - på søndag og helligdage og i de korte ferier. Nogle familier flytter endda ud i kolonihaven i sommermånederne.

Foto af kolonihave i 1930

De oprindelige kolonihavehuse var pittoreske lysthuse med tårne og spir. De måtte i 1930'erne vige for større, sammenflikkede huse, da folk begyndte at bo i haverne om sommeren. Disse "knopskydende" huse blev efter 1960'erne udskiftet med præfabrikerede huse. I samme tidsrum ændrede haverne funktion fra nyttehaver til fritidshaver; kål og kartofler gav plads for græs og stauder. 1990'ernes interesse for økologisk havebrug og resursebevidsthed har vendt denne udvikling.

 

Et stykke dansk kultur var nær ved at forsvinde, hvis det ikke havde været for Svend Auken og hans lovforslag i 2001. Loven skal sikre den danske kolonihavekultur fra at forsvinde.


Kolonihaveudvalget opgjorde det samlede antal kolonihaver i Danmark til 62.135 og pga. loven fra 2001 er mange kolonihaver gjort varige, således at kommunerne ikke kan bruge jorden til noget andet.

Kommunerne kunne før i tiden opsige deres lejemål med haveforeningerne, når de skulle bruge den lejede jord til noget andet, men det er de fleste steder ændret så lejemålene enten er blevet permanente eller området fredet. Hvis kommunerne endelig ønsker at opsige deres lejemål efter 20-96 år (og det med visse forbehold), skal de stille anden jord til rådighed for haveforeningerne.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.09 | 20:15

Hej,
Udestue på 15 m2 Best. Af 1 side l=5,5 m. Og 2 gavle a ca 2,75 m + tag, vinduer i plast, kan afhentes gratis uge 39 - 40. Ring 20460265

...
08.09 | 20:08

Hej,
Jeg har 15 m2 belægningssten, 21x7x7 cm rødmix, til afhentning, gratis. Algefri!
Har ligget under tag. Kan afhentes uge 39 - 40.
Ring 20460265

...
06.06 | 13:34

ET stort og laaaaaaaaaaaaangt hjertesuk. Jeg er SÅ ked af den megen grus på vejene, som gør det UMULIGT at cykle

...
14.04 | 18:52

Hej, jeg ville høre om i tillader 18-års fester, da mig og min veninde leder efter et sted:)

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE